Event details
- søndag | 14. maj 2023
- 14:00
Søndag den 14. maj kl. 14 har vi opstart og informationsmøde om den kommende SUP & kajak sæson på Attrup Havn. Vi har spændende nyheder til både gamle og nye medlemmer. I år introducerer vi paddlerkortet, som man kan få efter at have gennemført klubbens gratis SUP-sikkerhedskursus. Er man samtidig over 18 år, får man med paddlerkortet en fortrolig kode, så man selv kan hente og bruge udstyret, når man har lyst.
Vi har desuden planlagt månedlige safariture på SUP væk fra havnen, hvor fokus primært er fællesskabet og hyggelig samvær på vandet. Til ture ud af havnen har vi fået 6 fine nye touring-boards med lækre carbon paddler. Mums for enhver SUP-entusiast.
Kom ned på havnen d. 14. maj og mød instruktørerne – og er vejret til det, er du velkommen til at hoppe på et board.